Debitor og kreditor

Ordene står i låneaftaler, på fakturaer, i breve fra inkassobureauer og i regnskaber. De betyder det samme alle steder, men hvem der er hvem, skifter med situationen.

Hvad er en debitor, og hvad er en kreditor?

En debitor er en person eller en virksomhed, der skylder en anden penge. En kreditor er den, der har kravet og skal have pengene. Der er altid en af hver, når der er en gæld. Debitor kaldes også skyldner, og kreditor kaldes også fordringshaver, fordi kravet hedder en fordring.

Ordene kommer fra latin. Debitor kommer af et ord for at skylde, og kreditor af et ord for at tro på, fordi kreditor har stolet på, at debitor betaler. På engelsk hedder de debtor og creditor.

Køber du en sofa på afbetaling, er du debitor, og forretningen eller dens finansieringsselskab er kreditor. Sender du selv en regning til en kunde, er det dig, der er kreditor, indtil kunden har betalt. En debitor kan også skylde noget andet end penge, fx en vare, der er betalt, men ikke leveret.

Hvad betyder debitor og kreditor i et regnskab?

I en virksomheds regnskab er debitorerne de kunder, der skylder virksomheden penge, og kreditorerne de leverandører, virksomheden selv skylder. En debitorkonto viser, hvad en bestemt kunde skylder, og hvad der er betalt. Holder virksomheden øje med, om kunderne betaler til tiden, kaldes det debitorstyring.

Hvem er din kreditor, når du låner penge?

Når du låner penge, er din kreditor den bank eller forbrugslånsvirksomhed, der udbetaler lånet og skal have pengene tilbage. I loven hedder den kreditgiver. En låneformidler er ikke din kreditor. Den sender din ansøgning videre til en eller flere långivere, og det er den långiver, du vælger, du skylder.

Det er kreditor, du skal tale med, når du har spørgsmål til lånet, vil betale det ud før tid eller ikke kan betale. Hvem af udbyderne der selv låner ud, og hvem der formidler, står under låneudbyderne.

Låner I to sammen, er I begge debitorer og hæfter hver for hele gælden, og forskellen på en medansøger og en kautionist er forklaret på siden om lån med kautionist eller medansøger.

Hvad er Debitor Registret, og er det det samme som RKI?

Debitor Registret og RKI er to forskellige registre over dårlige betalere. RKI er Experians register, skriver borger.dk. I begge kan en kreditor melde gæld, der ikke er betalt, og långivere og andre virksomheder slår op i dem, når de vil vurdere, om du betaler det, du skylder.

En kreditor melder gælden til det register, den selv bruger. Du kan derfor stå i det ene uden at stå i det andet, og det er to steder, du skal tjekke. Hvor længe en registrering står, og hvordan du ser, hvad der står om dig, er forklaret under hvor længe man står i RKI.

Står du i et af registrene, ser långiveren det, hvis den slår op i det register, når den vurderer dig. Flere af långiverne i oversigten skriver på deres egne sider, at de ikke låner til folk, der er registreret i RKI. Ingen lovlig långiver kan give dig et lån uden først at vurdere din økonomi. Dine muligheder, når du står i et register, er samlet på siden om lån og RKI.

Hvad kan du gøre som debitor, hvis du ikke mener, at du skylder pengene?

Mener du ikke, at du skylder pengene, så sig det skriftligt til kreditor eller til det inkassobureau, der har sendt kravet, og bed om at få at vide, hvad kravet dækker. Ifølge forbrug.dk må en sælger ikke sende sagen til inkasso, når du nægter at skylde pengene. Sælgeren må i stedet gå til domstolene.

Før en gæld går til inkasso, skal du ifølge forbrug.dk om reglerne for inkasso altid have et skriftligt varsel med en frist på ti dage til at betale. Et inkassobureau skal fortælle dig, hvilken gæld det drejer sig om, og på hvis vegne pengene kræves ind. Den, du skylder, er stadig kreditor, selv om et bureau sender brevene.

En kreditor må heller ikke melde dig til et register over dårlige betalere, når du har gjort indsigelse mod kravet, før en domstol har afgjort sagen. Det skriver Datatilsynet. Undtagelsen er gæld til en offentlig myndighed.

Hvornår skal du ikke låne for at betale en kreditor?

Lån ikke for at betale en kreditor, hvis du ikke kan se, hvordan det nye lån skal betales. Så bytter du bare én kreditor ud med en anden og får nye renter og gebyrer oveni. Ring hellere til den, du skylder, og spørg om en afdragsordning, før gælden vokser med rykkere og inkassoomkostninger.

Få aftalen på skrift, så du kan se, hvor meget du skal betale, og hvornår gælden er ude af verden. Har du flere kreditorer og har mistet overblikket, så tal med en gældsrådgivning, før du skriver under på noget nyt. Forbrug.dk nævner den gratis rådgivning, Finans Danmark yder sammen med KFUM og Settlementet, på siden om rådgivning om økonomi. Rådgivningen er rettet mod dig, der er på fx overførselsindkomst eller har lav indkomst.

Ofte stillede spørgsmål om debitor og kreditor

Kan en virksomhed være debitor?

Ja. En debitor kan være en person, en virksomhed, en forening eller en myndighed, og det samme gælder en kreditor. Det afgørende er, hvem der skylder, og hvem der har kravet, ikke hvem parterne er.

Kan en kreditor sælge din gæld til en anden?

Ja, en kreditor kan overdrage sin fordring til en anden virksomhed eller lade et inkassobureau kræve den ind. Så er det den nye, du skal betale til. Bed om dokumentation for, at kravet er overdraget, før du betaler, så du ikke betaler den samme gæld to gange.

Hvad er forskellen på en kreditor og en kreditgiver?

En kreditgiver er en kreditor, der har givet dig et lån eller en kredit, fx en bank. Ordet kreditor dækker bredere og bruges om alle, du skylder penge, også en forhandler, en udlejer eller et forsyningsselskab med en ubetalt regning.

Sidst ændret 29. oktober 2026