Hvor længe står man i RKI?
Hvor længe man står i RKI, afhænger af gælden: registreringen står, til gælden er betalt, og højst 5 år, hvis du ikke betaler, skriver Datatilsynet. Betaler du gælden med renter og gebyrer, bliver du som udgangspunkt slettet, men gælden forsvinder ikke af sig selv efter de 5 år.
RKI er Experians register over dårlige betalere. Fristen for registreringen og fristen for selve gælden er to forskellige ting.
Hvor længe står man i RKI, hvis gælden ikke bliver betalt?
Står man i RKI for en gæld, der ikke bliver betalt, kan registreringen blive stående i op til 5 år. Det skriver Datatilsynet, der giver kreditoplysningsbureauerne tilladelse og fører tilsyn med dem. På nogle områder gælder kortere frister, og dem skal bureauerne følge. De må også gerne slette en registrering før tid.
Ifølge Datatilsynets vejledning regnes de 5 år som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at melde gælden var opfyldt. Spørg alligevel bureauet om datoen, når du beder om at se din registrering. Har du flere registreringer, så spørg til hver af dem, for de kan have forskellige datoer.
Datatilsynets regler gælder for de bureauer, der har tilladelse til at registrere dårlige betalere. Debitor Registret er Dun & Bradstreets register over dårlige betalere, og Dun & Bradstreet står på Datatilsynets liste over godkendte kreditoplysningsbureauer. Ifølge registret selv kan en sag højst stå der i 5 år. Hvordan Debitor Registret adskiller sig fra RKI, er forklaret under kreditor og debitor.
Forsvinder gælden, når de 5 år er gået?
Nej. De 5 år handler kun om registret, ikke om gælden. Kreditor kan stadig kræve pengene, indtil gælden er betalt eller forældet. Ifølge forbrug.dk om forældelsesfrister forældes et krav for en vare eller en ydelse som udgangspunkt tre år efter, at du skulle have betalt. For et lån er fristen 10 år efter forældelsesloven, og det samme gælder gæld, du har skrevet under på et gældsbrev for. Renter og gebyrer forældes som udgangspunkt efter 3 år.
Fristen kan også begynde forfra. Det sker, hvis du erkender gælden over for kreditor, eller hvis kreditor går til retten for at få en dom. Har kreditor fået dom, eller har du anerkendt gælden skriftligt, er den nye frist 10 år.
Hvordan bliver du slettet fra RKI?
Du bliver slettet fra RKI ved at betale den gæld, du er registreret for. Ifølge Datatilsynet bliver du som udgangspunkt slettet som dårlig betaler, når du har betalt gælden med renter og gebyrer. Borger.dk skriver det samme: du bliver slettet, når du har betalt det beløb, du skylder.
- Se din registrering, så du ved, hvem der har meldt dig.
- Kontakt kreditor eller det inkassobureau, der har sagen, og bed om en opgørelse af hele gælden med renter og gebyrer.
- Betal hele beløbet, og gem kvitteringen.
- Bed kreditor om at melde betalingen til registret.
- Tjek bagefter, at registreringen er væk. Står den der stadig, så send kvitteringen til både kreditor og bureauet.
Kan du ikke betale det hele på én gang, så spørg kreditor om en afdragsordning. Spørg samtidig, hvornår registreringen bliver slettet, og få svaret på skrift. Hvad en registrering betyder for et lån, står på siden om lån og RKI.
Hvordan ser du, hvad der står om dig i RKI og Debitor Registret?
Du kan se, om du står i RKI, ved at logge ind med MitID, skriver borger.dk om at have gæld. Du kan også ringe til Experian og få det oplyst. Ifølge Datatilsynet skal bureauet fortælle dig, hvad der er registreret, og hvem oplysningerne er givet videre til.
Et kreditoplysningsbureau har 4 uger til at svare, når du beder om at se dine oplysninger, skriver Datatilsynet. Din ret til at se de oplysninger, en virksomhed har om dig, gælder også over for Debitor Registret, og du har ret til en gratis kopi. Bed om den skriftligt, så du kan se, hvornår du spurgte.
Hvad gør du, hvis registreringen er forkert?
Er registreringen forkert, så kontakt bureauet og kreditor, og bed om at få den rettet eller slettet. Forkerte oplysninger skal rettes eller slettes, og har bureauet givet dem videre, skal det sende en rettelse til dem, der har fået dem. Det skriver Datatilsynet.
Har du sagt til kreditor, at du ikke er enig i kravet, må kreditor ikke melde dig, før en domstol har afgjort sagen. Undtagelsen er gæld til en offentlig myndighed. Er du blevet meldt alligevel, kan du kræve registreringen slettet hos bureauet. Bliver den ikke rettet, kan du klage til Datatilsynet.
Hvornår skal du ikke låne for at komme ud af RKI?
Lån ikke for at komme ud af RKI, hvis du ikke ved, hvordan det nye lån skal betales. Så flytter du gælden til en ny kreditor og får renter og gebyrer oveni. Ingen lovlig långiver låner ud uden at vurdere, om du kan betale, og en RKI-registrering tæller i den vurdering.
Flere af långiverne i oversigten på hotlaan.dk skriver på deres egne sider, at de ikke låner til personer, der står i RKI. Hvad långiverne ser på, og hvorfor de siger nej, står under kreditvurdering og afslag. Kan familien hjælpe med at betale gælden ud, så aftal vilkårene på skrift, se lån af familie, venner og private.
Kan du ikke se, hvordan gælden skal betales, så tal med en gældsrådgivning, før du gør noget andet. Forbrug.dk kalder den rådgivning, Finans Danmark tilbyder med KFUM og Settlementet, for gratis, og den er rettet mod folk med lav indkomst eller på overførselsindkomst.
Ofte stillede spørgsmål om RKI
Får du besked, når du bliver registreret i RKI?
Ja. Ifølge Datatilsynet skal bureauet give dig besked inden for en rimelig tid og senest en måned efter, at du er blevet registreret som dårlig betaler. Får du et brev om en registrering, du ikke kender, så bed bureauet om at se, hvad der står, og hvem der har meldt dig.
Kan du komme i RKI for et lille beløb?
Ja, du kan godt blive registreret for en lille gæld. Men ifølge forbrug.dk må bureauet ikke give oplysninger om små gældsposter videre, og der er en beløbsgrænse for, hvornår det må fortælle andre, at du er registreret som dårlig betaler.
Hvad betyder det at stå i RKI?
Står du i RKI, kan du ifølge borger.dk få meget svært ved at låne penge af andre kreditorer. Det skyldes, at långivere og andre, der giver kredit, slår op i registret, når de skal vurdere, om du betaler det, du skylder.
Sidst ændret